Om os

Makeover Services International er beliggende i København men har en global tilstedeværelse. Vi tilbyder professionelle LinkedIn makeover-ydelser (B2B, B2G og B2C) på et stadigt voksende antal sprog.

Vores internationale team af dedikerede makeover konsulenter er placeret i forskellige lande verden over. Dette setup giver os mulighed for at levere en ensartet service med et lokalt præg, og en uforlignelig grad af professionelle sprogkundskaber. Vi assisterer SMB til Fortune 500 virksomheder, og vi har bl.a. Rema 1000, NNE Pharmaplan, Bossard og Alliance+ som nogle af vores kunder.

I løbet af de seneste år, har vi udført tusindvis succesfulde makeovers i Skandinavien, og vi har løbende omhyggeligt optimeret og finpudset vores processer med henblik på udvidelse til andre lande og nye sprog. 


Vores konsulenter er rygraden i vores forretning

Alle vores konsulenter gennemgår et omfattende træningsforløb som en del af deres onboardingproces. Vores interne akademi sikrer, at konsulenterne leverer både personlige men også ensartede ydelser i overensstemmelse med vores makeover koncept. Vores konsulenter består flere afsluttende eksamener, før de udfører makeovers for vores kunder.

MSI's træningsprogram er vedvarende, og konsulenternes færdigheder og resultater monitoreres og forbedres løbende af vores Head of Training. Vi fokuserer på at levere makeovers i høj kvalitet med udspring i vore kunders behov.

Se vores nuværende line-up af konsulenter her.

Kundetilfredshed er ekstremt vigtigt for os

For at sikre et ensartet, højt serviceniveau rapporterer konsulenter løbende til en senior makeover manager, der er ansvarlig for kvaliteten. Hver måned modtager vores konsulenter opfølgende træning og opdateringer vedrørende LinkedIn, inklusiv nye features, kommunikationsteknikker og best practices. Efter hver afsluttet makeover bliver kundetilfredsheden målt, ligesom konsulenter også vurderer egen indsats.

Cirka 75 procent af vores kunder kontakter os på anbefaling fra tidligere kunder, og det er vi utroligt stolte af.

Siden stiftelsen har vi udført tusindvis af makeovers, og flere kommer til hver dag.

Stifterne af virksomheden

Stifterne af virksomheden er CTO Thomas Søndergaard og CEO Christian Sylvester (se billede).

Thomas Søndergaard har en omfattende baggrund inden for IT, governance, forretningsprocesser og generel ledelse. Med en degree i Business Administration fra England, har Thomas forfulgt en karriere inden for IT og Business Process Management. Thomas var i en årrække konsulentchef i et større dansk IT-konsulenthus. P.t. fungerer han som process- og IT-konsulent for mellemstore og store virksomheder.

Besøg Thomas’ LinkedIn profil

Christian Sylvester var i 2004 en af de første HR-folk i Norden til, at anvende LinkedIn og andre sociale medieplatforme professionelt. Siden 1999 har Christian arbejdet som konsulent og med ledelse på seniorniveau for internationale IT-virksomheder såvel som HR-, training- og headhunting-bureauer.

Besøg Christians LinkedIn profil